En aftale er en aftale

Ordentlighed er det altdominerende nøgleord for os i alt, hvad vi foretager os. Vi holder vores aftaler, så du kan stole på, at vi bliver færdige til aftalt tid og til den aftalte pris. Et projekt udvikler sig ofte undervejs – nye løsninger kan komme til, eller omstændigheder kan betyde, at noget skal gøres anderledes. Men du kan være sikker på, at vi ikke præsenterer dig for ekstraregninger, med mindre vi har aftalt det.

Vi arbejder kun i en kvalitet
Ordentlighed handler naturligvis også om kvalitet. Vi går ikke på kompromis med sikkerheden og leverer kun i en kvalitet – den bedst tænkelige. Det er ikke mindst derfor, vi har så mange trofaste kunder.

RO’s Teknik er ejet af Kim Rasmussen og Michael Mathiassen.

Hvor kommer vi fra?

Kim Rasmussen
Kim Rasmussen er uddannet elektriker i 1996 og har frem til 2002 arbejdet som almindelig elektriker i forskellige virksomheder samt som skibselektriker på nogle af verdens største skibe for A.P. Møller.

Fra 2002 – 2004 læste Kim til Elinstallatør på TEC Akademi og arbejdede derefter som el-ingeniør hos COWI. Kim har blandt andet har været med til at projektere Skuespilhuset i København og projekteret adskillige boligkaréer i København.

Kim har endvidere en bred erfaring inden for service og vedligeholdelse af industrielle installationer på bygninger og maskiner. Han har i flere år kørt som servicetekniker i forskellige grene af el-branchen.  

Michael Mathiassen 
Michael Mathiassen er uddannet elektriker i 1996 og har frem til 2000 arbejdet som elektriker og overmontør i en række forskellige firmaer på Midtsjælland.

Michael Mathiassen har bred erfaring med installationer i boliger og har stået for el-installationer i mere end 300 boliger for et af landets mest anerkendte byggefirmaer. Derudover har Michael lavet el-installationer og totalentrepriser i mere end 2.000 køkkener.

quotation

Vi har drevet RO's Teknik sammen siden 2010, hvor vi fusionerede vores respektive virksomheder.

Luk menu